Background

Pixelz Blog

Få viden om produktfoto, billedredigering, og 'best practice' for optimering af produktbilleder til eCommerce.

Result

The search did not return any hits. Please try again!

Pixelz solgt for trecifret mio-beløb


Main Image
Kapitalfonden Adelis har opkøbt danske Pixelz, som nu skal have turbo på væksten. Selskabets høje indtjening skal finansiere væksten for den danske AI-baserede retoucherings-platform.

Svenske Adelis Equity Partners har overtaget aktiemajoriteten i den danske AI-baserede retoucherings-platform Pixelz, hvor ledelsen fortsætter som medejere.

Adelis køber ind på, at Pixelz har opnået en førende position indenfor billedbehandling til især e-commerce.

Pixelz behandler 40-50.000 billeder om dagen for virksomheder som Bestseller og Asics. Servicen er en hybrid, dels avanceret AI-baseret billedbehandling, dels grafikere der færdiggør arbejdet. Graden af automatisering er oppe på 70%. For tre år siden var tallet 20%.

Fremtidig kategori-vinder

“Vi søgte en ny ejer, der kunne støtte os i vores vækst, og med Adelis var kemien bare på plads, så vi valgte dem frem for de andre fonde, der bejlede til os,” siger Thomas Ladefoged, CEO i Pixelz.

Joel Russ, managing partner i Adelis, siger:

Vi har undersøgt markedet meget grundigt og konkluderede, at Pixelz har udviklet den førende løsning i nichen, og vi tror på, at de kan bliver vinderen i deres kategori. Det vigtigste for os er, at de har et stærkt ledelsesteam, og vi er imponerede over, hvad de har formået at eksekvere. Der er et kæmpe vækstpotentiale indenfor deres eksisterende løsning, og vi ser også at Pixelz i fremtiden kan bevæge sig ind på andre “visuals” end billeder.

Pixelz vokser markant, og høj indtjening betyder, at Pixelz selv kan finansiere vækstplanerne, som indbefatter at indtage nye markeder globalt og skrue op på de eksisterende.

Især webshops og brands indenfor mode har et meget stort behov for “perfekte billeder”. Det handler bl.a. om at farven på tøjet skal fremtræde korrekt, så forbrugeren får det rigtige forventninger og ikke returnerer varen.

Clearwater International assisterede sælgerne i salgsprocessen.

Om Adelis

Adelis is an active partner in creating value at mid-sized Nordic companies. Adelis was founded with the goal of building the leading middle market private equity firm in the Nordics. Since raising its first fund in 2013, Adelis has been one of the most active investors in the Nordic middle-market, acquiring 25+ companies and making more than 125 add-on acquisitions. Adelis now manages approximately €2 billion in capital. For more information please visit www.adelisequity.com

Kontakt

Pixelz:

Thomas Ladefoged, CEO
+45 20 26 50 22
tl@pixelz.com

Adelis:

Joel Russ, Adelis Equity Partners
+46 73 543 30 68
joel.russ@adelisequity.com

Pressekontakt:

Jakob Kemp Hessellund
+45 4038 4586
jh@kempkjaer.dk