Background

Global virksomhed med
rødder i Danmark

Thomas Janus Tejs

Pixelz blev grundlagt i 2011 af tre danske iværksættere, som oplevede altid at løbe ind i de samme problemer med billedbehandling. Sammen skabte de Pixelz for at løse problemerne.

Thomas Kragelund var i 1999 medstifter af et e-handelsbureau i Danmark, hvor han ansatte Janus Matthesen og Tejs Rasmussen.

Sammen blev de over et årti ledende inden for branchen, hvor de med et stærkt voksende team i ryggen, producerede tusindvis af hjemmesider for virksomheder og webshops med en lang række forskellige produkter.

De fleste udfordringer kunne klares med godt design og effektiv teknologi, men ét problem blev ved med at dukke op for bureauets kunder: Redigering af produktbilleder.

Vigtigheden af produktfotos i forbindelse med e-handel kan ikke overdrives. Desværre er det dyrt at arbejde med, og redigeringssoftware kan være kompliceret at lære. Derudover, kan behovet for billeder være meget sæsonbetonet, og derfor variere enormt fra måned til måned.

Kunderne brugte enorme summer på at lave flotte produktbilleder, men oplevede at det var svært at få dem det sidste stykke ud på nettet. Billederne kunne derfor ligge ubrugte hen, eller ende på nettet uden at være blevet optimeret.

Der fandtes ganske enkelt ikke en simpel løsning derude, til optimering af produktbilleder. Der var ingen omkostningeffektiv måde at få redigeret billeder ensartet, hurtigt og professionelt.

De tre iværksættere så potentialet for at lave noget lækkert. Sammen, og med kyndig assistance fra store mængder koffein, begyndte de på den teknologi, der senere skulle blive til Pixelz.